Hver torsdag i juli kl. 19 - 20
Sommer ved søen i Kolding.
Vi mødes ved det gamle piletræ
ca. 50 m nede af den sydlige sti ved Slostsøbadet.
Ingen tilmelding. Program:
3. juli Esther Brohus
10. juli Rock Nalle med band
17. juli Kisser & Søren og Lis & Per
24. juli Richard Ragnvald og Fenders
31. juli Neighbours
7. august Schmidt & ”Midt om natten”
Lørdag den 5 juli kl. 10.30
Tur til Givskud Zoo. Vi mødes på p-pladsen ved Scandic Hotel
i Kolding ved afkørsel Bramdrupdam fra motorvejen.
Her fylder vi nogle biler og kører til Givskud Zoo.
Entre 140 kr. Tag eventuelt madpakke med - der kan købes mad i parken.
Vi bruger det meste af eftermiddagen i parken.
Tilmelding til Henning senest 2 dage før på tlf. 7542 2123 eller 6167 2123.

Torsdag den 10. juli kl. 19.00
Spilleaften i Ribe hos Solveig.
Kom og vær med til hyggeligt samvær omkring forskellige spil,
brætspil, kort mm. Tilmelding til Solveig senest to dage før.

Fredag, den 11. til søndag den 13 juli.
Cykeltur til lånt sommerhus på Fanø. Vi starter fra Ribe
(Tangevej bag stationen) fredag kl. 18 (aftales nærmere),
hvorfra vi cykler til Esbjerg og tager færgen til Fanø.
Om lørdagen cykler vi en tur til Sønderho og tager på stranden.
Vi køber ind og laver mad i fællesskab og deles om udgifterne.
Der er plads til ca. 8 personer, måske lidt flere, hvis der er nogle,
der vil sove i telt. Husk madpakke til fredag aften.
Nærmere om, hvad du skal medbringe aftales ved tilmelding.
Tilmelding hurtigst muligt til Gurli, de der tilmelder sig først kommer med.

Onsdag den 16. juli kl. 19.30
Sommerunderholdning i Byparken i Esbjerg med Peter Viskinde Band.
Koncerten er gratis. Tilmelding til Henning 2 dage før med henblik på
fælles kørsel på tlf. 7542 2123 eller 6167 2123.

Fredag den 18. juli kl. 20.00
Sønderborg Revy. Vi prøver at få billetter til revyen, men du skal være hurtig.
Revyen spiller på Sønderborg Teater, Rosengade 2 i Sønderborg. Pris: 295 kr.
Tilmelding til Ulla senest den 3. juli.

Lørdag, den 19. juli kl. 19.30. dans fra 20.45.
Dans til Blue Haven på Haderslevhus.
Vi starter med spisning, pris for spisning og dans kr. 120,-
kommer du efter spisningen er entre kr. 70,-
Tilmelding til Ann, senest 2 dage før.
Giv venligst besked, om du kommer til dansen, eller også er med til spisningen.

Søndag den 20. juli kl. 10.30
Travetur og frokost, Tørning Mølle og Haderslev Dyrehave.
Vi mødes ved Tørning Mølle og går gennem skov og langs
søer til Haderslev Dyrehave, hvor vi indtager frokosten.
Efter et hvil går vi ad andre stier tilbage til Tørning Mølle
og nyder egen medbragte kaffe. Jeg håber, der er nogle,
som vil lave en ret til fælles frokostbord, vi deles om udgifterne
til mad og hvidvin. Turen er ca. 12 km ad gode stier.
Tilmelding med oplysninger om du vil lave en ret til frokost,
til Henning senest 2 dage før på tlf. 7542 2123 eller 6167 2123.

Fredag den 25. til søndag den 27. juli
Ærø Single Folk Festival. Se oplysninger her.
Der deltager en del fra Broen - du kan sikkert nå det endnu, hvis du er hurtig.
Tilmelding og information på tlf. 6060 8011

Lørdag den 26. juli kl. 12.00
Sejltur fra Åbenrå Havn til Kalvø og retur.
Turen inkluderer en guided tur rundt på Kalvø inden der
returneres med forventet hjemkomst til Åbenrå kl. 16.15.
Pris kr. 115. Tilmelding til Marianne senest to dage før.

Lørdag, den 26. juli kl. 19.30. dans fra 20.45.
Dans til Chr. Friis Band på Haderslevhus.
Vi starter med spisning, pris for spisning og dans kr. 80,-
kommer du efter spisningen er entre kr. 80,-,
maden er altså gratis denne aften.
Tilmelding til Ann, senest 2 dage før.
Giv venligst besked, om du kommer til dansen, eller også er med til spisningen.

Søndag den 27. til torsdag den 31 juli
Ferietur til Rüdesheim ved Rhinen. Senior Date og træf nye venner.
Bustur til Rudesheim med udflugter arrangeret af Den Jyske Vinskole.
Pris 3.950 kr. Nærmere oplysninger og omtale klik her, eller hos Ulla.
Tilmelding hurtigst muligt og senest 4. juli til Ulla.