MusikKolding præsenterer:
Sommer ved Søen 2008
Sommer ved Søen præsenteres i år af MusikKolding i samarbejde med Slotssøbadet
og Kolding Kommune og finder sted på plænen ved Slotssøen i Kolding.
Alle torsdagene åbner koncertpladsen klokken 18.30. Den gratis underholdning
starter klokken 19.30 og byder på 2 x 45 minutters musik.
3. juliEster Brohus Danmarks countrydronning Ester Brohus med band åbner ballet 3. juli. Hun glæder sig til at præsentere sit voksne repertoire, men måske kan hun alligevel presses til at huske hits som Poor Pretty Little Me. 10. juliRock Nalle Rock Nalle tordner deruda' med sit seksmandsorkester New Big Sound 10. juli. Han har slanket sig og smidt fornavnet Rock væk, men den store soulstemme er der stadig. 17. juliKisser & Søren + Lis og Per Sommer ved Søen står 17. juli i Dansktoppens tegn med dobbeltkoncert fra duoerne Kisser & Søren og Lis og Per - deres trofaste publikum ved, hvad det indebærer, og de får sikkert også nye venner ved søen. 24. juliRichard Ragnvald + Fenders 24. juli står der Mr. Dansktop på programmet med Richard Ragnvald på scenen ved Slotssøen - og Fenders slutter af. Tilsammen bagmændene for talløse topsælgere gennem mange år. 31. juliNeighbours Helge Engelbrecht møder 31. juli frem med sine Neighbours og præsenterer ikke alene de kendte hits, men har også smugpremiere på dugfriske sange fra sit nye album, der er lige på trapperne. Verdenspremiere i Kolding... 7. augustSchmidt + Midt om Natten 7. august bliver afdansningsballet ved Slotssøen. De lokale pophelte fra bandet Schmidt suppleres af bandet Midt om Natten, der specialiserer sig i musik af Kim Larsen og Gasolin' |







3. juli
10. juli
17. juli
24. juli
31. juli
7. august